Institutionens pædagogiske principper og værdier
Beskrivelse af den pædagogiske praksis
for Kachotten
Udarbejdet i efteråret 2010
SIDST OPDATERET 17/10-11
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING 4
OPBYGNING AF DOKUMENT 4
VÆRDIER 5
LIVSGLÆDE 5
NÆRVÆR OG OMSORG 5
ANERKENDELSE 6
RESPEKT – AT RESPEKTERE ANDRE 6
FÆLLESSKABER 6
MEDINDFLYDELSE 6
PÆDAGOGISK MÅLSÆTNING 8
PÆDAGOGIK OG INDRETNING 8
RUTINER 8
SOCIAL INKLUSION 8
GRUPPEOPDELING 9
REGLER MED MINDRE ANDET GIVER MENING 9
LÆREPLANER 10
ARBEJDSPLADSVURDERING (APV) 12
BLE-FRI 12
BROBYGNING 12
BØRNEMILJØVURDERING (BMV) 13
DET FÆLLES TREDJE 13
DOKUMENTATION 14
FORTÆLLERRUM 14
FORÆLDREBESTYRELSE 15
FORÆLDRESAMARBEJDE 15
FØDSELSDAGE 16
GRUPPE-TIMER I BØRNEHAVE 16
GRUPPER I VUGGESTUEN 17
HYGIEJENE 17
IAGTTAGELSE OG FORTÆLLING (NARRATIVE DOKUMENTATION) 17
KONFLIKTHÅNDTERING 18
KUFFERTEN 18
LEGEPLADSEN 19
MALERVÆRKSTED 19
MODTAGELSE AF NYE BØRN OG DERES FAMILIE 20
NARRATIV 21
NETVÆRKSARBEJDE 21
NÆRMESTE UDVIKLINGSZONE 21
PÆDAGOGIK OG INDRETNING 22
PÆDAGOGISKE VEJLEDERE 22
REGLER 23
RELATIONSCIRKLEN 24
RESSOURCER 24
RUTINER 24
RYTMIK 24
SAMLING 25
SMÅBØRNSPÆDAGOGIK 25
SOCIAL INKLUSION 26
SOCIALE KOMPETENCER 26
SPOR 26
SPROG 27
SUNDHED 27
SØVN 28
TRADITIONER 28
TUMLERUM 29
TURE 30
TVÆRFAGLIG SUNDHEDSTEAM 30
UDSATTE BØRN 31
Indledning
Dette dokument beskriver den praksis, der udføres i Kachotten. Dokumentet beskriver værdier, holdninger og den overordnede pædagogik, der kendetegner Kachotten.
Dokumentet er et af to dokumenter, hvor den anden del beskriver personalesamarbejdet. De to dokumenter beskriver tilsammen indholdet i den praktiske hverdag.
Målgruppen for dette dokument er forældre, medarbejdere samt ledelsen.
Beskrivelsen af den pædagogiske praksis revideres løbende.
Det efterfølgende tager udgangspunkt i den regeringsbesluttede lov om dagtilbud, Herlev Kommunes værdigrundlag og rammeplan, der bygger på læreplanerne (de nationale målsætninger) samt børnepolitiske målsætninger og sprogvurderinger.
Opbygning af dokument
Dokumentet beskriver først Kachottens værdigrundlag. Herefter kommer en beskrivelse af, hvordan vi i Kachotten bruger læreplanstemaerne i praksis. Efterfølgende er de resterende overskrifter, der er med til at beskrive den pædagogiske praksis i Kachotten, opstillet i alfabetisk rækkefølge.
Hver overskrift er beskrevet ved hjælp af ”pædagogiske overvejelser” og ”praksis i Kachotten”.
I beskrivelserne forekommer der blå ord. Dette betyder, at ordet er en overskrift et andet sted i dokumentet, og der kan således læse mere om den pædagogiske praksis i forhold til ordet, ved at finde det alfabetisk i dokumentet.
Værdier
Vores overordnede mål er:
• At medvirke kvalificeret til det enkelte barns udvikling og læring.
• At alle børn og voksne er trygge og udvikler selvværd og selvtillid.
• At skabe rammerne for høj faglighed, pædagogisk udvikling og dialog.
Vi arbejder derfor ud fra følgende værdier:
Livsglæde
Vi fastholder traditioner, hvor vi er sammen
• Det gør vi ved at holde: fastelavn, påskefrokost, bedsteforældredag, overraskelses-tur for skolebørn, sommerfest, Kachottens fødselsdag, julehygge i december, julefrokost, juleteater, overflytningsfest mellem vuggestue og børnehave.
Godt psykisk arbejdsmiljø
• Vi skaber et godt psykisk arbejdsmiljø ved at have en positiv indgangsvinkel til tingene, gennem humor og åbenhed, ved at give positiv og konstruktiv feedback samt drage omsorg for hinanden i hverdagen.
Positiv indgangsvinkel
• Skaber vi ved at møde hinanden med åbenhed og se mulighederne frem for begrænsninger.
Nysgerrighed og begejstring
• Vi dyrker barnets nysgerrighed ved at udfordre det og følge ”barnets spor” og lader os smitte af børnenes begejstring til gensidig glæde for børn og voksne.
Nærvær og omsorg
Tryghed
• Vi skaber tryghed gennem nærvær og omsorg.
• Vi er stabile voksne, der har en fast rytme i vores dagligdag.
• Vi er tydelige voksne ved at være lyttende, nærværende og troværdige, så børnene altid ved, hvor de har os.
• For os betyder omsorg, at barnet bliver holdt af, værdsat, forstået, taget alvorligt og respekteret af de mennesker, det omgås.
Empati
• Vi udviser selv empati for det enkelte barn og udvikler barnets empati ved at lære det at aflæse og forstå andres følelsesmæssige udtryk.
• Vi understøtter og giver redskaber ved konfliktløsning børnene imellem.
Fordybelse
• Vi fordyber os ved at finde tid og ro i hverdagen til både at fordybe os med det enkelte barn eller med børnegruppen.
Anerkendelse
Vi møder hinanden med anerkendelse i et ligeværdigt forhold
• Som voksne har vi ansvaret for at vise vejen til at relationerne mellem barn og voksen bliver anerkendende. Vi fungerer som rollemodeller.
Identitet og selvværd
• Vi styrker og udvikler barnets identitet og selvværd ved at møde det med anerkendelse, opmuntringer og udfordringer.
Afgrænsning af sig selv i forhold til andre (grænsesøgning og grænsesætning)
• Vi anerkender barnets følelser, når grænser søges eller overskrides; men anviser også handlemuligheder i vores grænsesætning for at lære barnet at kunne fungere i sociale sammenhænge.
Respekt – at respektere andre
Gensidig respekt
• Vi respekterer hinanden ved at være lyttende, åbne og imødekommende og arbejder målrettet med en god omgangstone.
Tolerance
• Vi accepterer hinandens forskelligheder og er bevidste om, at vi hver især er unikke.
• Vi giver hinanden plads i et trygt, socialt fællesskab.
Fællesskaber
Sociale kompetencer
• Vi udvikler børnenes sociale kompetencer og relationer gennem læring og aktiviteter i større eller mindre grupper.
Dialog / kommunikation
• Vi har en åben dialog og klare procedurer.
• Vi skaber en fælles fortælling ved dokumentation af vores pædagogiske arbejde og følge ”barnets spor”.
• Vi har en daglig, tæt kontakt mellem personale og forældregruppe.
Tydelige rammer
• Vi er tydelige voksne og sætter rammer for fællesskabet.
• Vi er gode rollemodeller.
• Vi tilpasser vores pædagogik i forhold til det enkelte barns nærmeste udviklingszone.
Medindflydelse
Barnets medindflydelse
• Vi vægter barnets medindflydelse på egen dagligdag ved at følge barnets spor.
• Vi tilrettelægger og udvikler projekter med udgangspunkt i børnegruppens dominerende spor.
Forældrenes medindflydelse
• Formanden for bestyrelsen er arbejdsgiver i den selvejende institution Kachotten og forældregruppen øver indflydelse gennem bestyrelsesarbejdet.
• Vi afholder stuemøder og fælles forældremøde, hvor forskellige temaer diskuteres.
Personalets medindflydelse
• Vi har en tæt sparring mellem ledelse og medarbejdere.
• Vi er organiseret i teams, men har samarbejde på tværs af børnegrupperne.
• Vi bruger hinandens styrker, tager ansvar og bakker op og respekterer fælles beslutninger. Vi afholder månedlige personalemøder og stuemøder og arbejder målrettet og skriftligt med vores pædagogiske projekter.
Pædagogisk målsætning
Kachottens pædagogiske målsætning er bygget op omkring den regeringsbesluttede lov om dagtilbud, Herlev Kommunes værdigrundlag og rammeplan, der bygger på læreplanerne (de nationale målsætninger) samt børnepolitiske målsætninger og sprogvurderinger.
I Kachotten har vi udarbejdet ”Beskrivelse af den pædagogiske praksis”, som er Kachottens overordnede pædagogik. Udfra denne beskrivelse vil vi fremtrække fem metoder, der særligt kendetegner Kachottens pædagogiske profil:
Pædagogik og indretning
Vi ønsker, at indretning, materialer og legetøj afspejler og inspirerer ”rummets” mulighed for leg, kreativitet eller pædagogiske aktivitet. Ligeledes ønsker vi nærværende voksne i de forskellige miljøer. Dette skaber rum for mindre støj, større fordybelse og en højere grad af koncentration.
Vi indretter ”rum” i rum på stuerne, der afspejler vores pædagogiske tanker og overvejelser i forhold til læringsmiljøer. Vi hjælper børnene til fastholdelse af deres leg i de dertil indrettede og fysisk afgrænsede ”miljøer”.
Vi skaber overskuelighed for børnene ved i vores oprydning at lægge vægt på, at tingene har faste pladser og laver samtidig udstillinger, der inspirerer barnet. Dette gør også børnenes egen oprydning mere overskuelig.
Rutiner
Vi har i Kachotten en del rutiner, som vi holder fast ved. Dette har vi, da vi ønsker at skabe kontinuitet og forudsigelighed for børnene, hvilket er med til at give børnene tryghed og ro i deres hverdag.
Vi har både i vuggestuen og børnehaven opsat billeder, der følger aktiviteterne og rutinerne i løbet af dagen. Derudover har vi en forforståelses-kuffert i børnehaven med billeder af eksempelvis bus, tog, skov og diverse legepladser, så børnene visuelt får et billede af, hvad der skal ske i løbet af dagen.
Det er vigtigt for os, at børnene også ind imellem oplever, at rutinerne bliver brudt, og at der opstår uforudsete situationer. Herigennem støtter og guider vi børnene i at begå sig i spontanitet og uforudsigelighed, uden at der opstår kaos.
Social inklusion
Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik, der ser alle børn som unikke med hver deres særlige behov og forskelligheder, og hvor vi ser barnets ressourcer frem for mangler. Hermed ønsker vi at skabe et miljø, der giver alle børn et tilhørsforhold, og hvor ingen børn er negativt ekskluderede/udenfor fællesskabet. Vi skelner mellem barn-barn eksklusion, som er negativt og den barn-voksen eksklusion, som er positiv og bruges med henblik på en fremmende virkning (barnet føler sig eksklusivt).
For at opnå denne pædagogik benytter vi os af følgende metoder
Vi observerer børnene i deres samspil, vi arbejder med relationscirklen, vi arbejder med planlagte aktiviteter i små grupper med fokus på det fælles tredje, vi laver grupper på baggrund af børnenes nærmeste udviklingszone, samt venskabsrelationer.
Gruppeopdeling
Vi arbejder både i vuggestuen og børnehaven med aldersopdelte og relationsbestemte grupper, hvor vi arbejder ud fra børnenes spor i temaer og projekter, der tager udgangspunkt i de seks læreplanstemaer. Herigennem kan børnene spejle sig i hinanden og samtidig skabe grobund for venskaber. Børnene arbejder i mindre grupper, så alle bliver hørt, og der er mere voksentid til det enkelte barn.
Vi målretter vores aktiviteter specifikt til de enkelte grupper, da vi ønsker at støtte barnets fordybelse, koncentration, læring og generelle udvikling gennem aktiviteter tilpasset barnets nærmeste udviklingszone.
Regler med mindre andet giver mening
Vi har i Kachotten regler, der understøtter vores pædagogik: vi leger med dukketing i dukkekrogen, puslespil bliver på bordet osv. Herudover har vi sikkerhedsmæssige (inkl. hygiejne) regler: børn bruger ikke en voksenstol, man må ikke stå i vindueskarmen, børn tager ikke pålæg selv osv.
I Kachotten kan voksne dog være med til/give lov til at bryde reglerne, hvis det giver mening: dukketingene tages med på tur til sofaen, puslespillet er for stort og kræver gulvplads, voksenstolen bruges som serveringsvogn, vindueskarmen skal bruges som vinke-farvel-plads, det sidste barn, der sidder og spiser, får lov til selv at tage mad.
Læreplaner
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Sprog:
Vi ønsker at udvikle barnets sproglige kompetencer.
Vi vil støtte det enkelte barn så tidligt som muligt i eventuelle sproglige udfordringer.
Vi har fokus på barnets nærmeste udviklingszone for at støtte barnet til en større sprogforståelse.
• Rim og remser
• Sprogvurderinger
• Tur til bibliotek
• Fortællerrum/bøger/højtlæsning
• Samling
• Den gode omgangstone
• Spil
• Fri leg
• Grupper i vuggestuen og gruppe-timer
Krop og bevægelse:
Vi ønsker at give en større kropsbevidsthed og en glæde ved at bruge kroppen både fin- og grov-motorisk. Samtidig ønsker vi at skabe rum for, at børnene kan udvikle deres sanser.
• Sanselege
• Brydning (ramme-sat slåskamp)
• Selvhjulpenhed
• Rytmik
• Børn og motion
• Legepladsen (både vores egen og lokalområdet)
• Søvn
• Ble-fri
• Trafik
• Sygdom
Naturen og naturfænomener:
Vi ønsker at udvikle børnenes glæde ved udelivet og respekt for natur og miljø. Vi ønsker at give børnene mulighed for at udforske verden omkring dem.
• Samlings-tavle (vejr og årstider)
• Kildegården
• Tur i skoven
• Legepladsen (både vores egen og lokalområdet)
Kulturelle udtryksformer og værdier:
Vi ønsker at give børnene mulighed for at få kendskab til forskellige udtryksformer og kreative udfoldelser.
• Eventyr
• Børnefestival
• Cinemateket
• Traditioner
• Kulturelle forskelle
• Malerværksted
• Tegnestue
Sociale kompetencer:
Vi ønsker at have en anerkendende og respektfuld tilgang til det enkelte barn. Vi er af den overbevisning, at det er vores fornemste og vigtigste opgave at lære børn sociale kompetencer.
• Drømme-lommer
• Samling
• Konflikthåndtering
• Børnemiljøvurdering
• Børn alene i Tumlerummet
• Inddragelse i praktiske gøremål
• Fri leg
• Grupper i vuggestuen og gruppe-timer
• Brobygning
Barnets alsidige personlige udvikling:
VI ønsker, at det enkelte barn skal opleve at være en betydningsfuld del af et fællesskab.
Vi ønsker, at barnet skal se sig selv som et stærkt og unikt individ.
• Drømmelommer
• Grupper i vuggestuen og gruppe-timer
• Brobygning
• Drenge- og pige-aktiviteter
• Social inklusion
• Rollelege
• Samling
• Kulturelle forskelle
Efterfølgende står overskrifterne i alfabetisk orden:
Arbejdspladsvurdering (APV)
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at sikre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Se APV-mappen på kontoret.
• Hverandet år udarbejder vi i Kachotten en arbejdspladsvurdering.
• Vi benytter BUPL´s skemaer til at kortlægge det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
• Vi udarbejder handleplaner for at komme eventuelle vanskeligheder til livs.
• Vi efterlever Herlev Kommunes forskellige personalepolitikker (ryge-, alkohol-, gravid- og sygefraværspolitik)
• Vi har en synlig fraværsstatistik og mødekalender.
• Vi har udarbejdet stillingsprofiler på alle stillingsfunktioner.
Ble-fri
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at støtte det enkelte barn til at blive ble-fri, når barnet er klar til dette.
Dette for at give barnet succesoplevelser og styrke barnets selvhjulpenhed.
• Vi læser og efterlever barnets signaler.
• Vi skærper barnets opmærksomhed og opmuntre til at bruge toilettet.
• Vi iscenesætter situationer, der opmuntrer til barn/barn læring.
• Vi ønsker et tæt samarbejde med forældrene.
Brobygning
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker skabe en tryg overgang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole.
Dette gør vi ved planlagte besøg henholdsvis i børnehave og skole, for at det enkelte barn lærer de nye rammer at kende.
Samtidig afholder vi samtaler med de enkelte instanser for at lette barnets overgang fra et miljø til et andet og for at give barnets nye voksne indsigt i barnets liv og trivsel.
• Vi holder overflytningsfest for det kommende børnehavebarn, så overgangen fra vuggestue til børnehave bliver festliggjort og markeret.
• Ved skift fra vuggestue til børnehave holder vi en overflytningssamtale, hvor en pædagog fra hver stue deltager sammen med forældrene.
• Ved skift fra børnehave til skole afholdes overleveringssamtaler, hvor barnets pædagoger deltager sammen med SFO-pædagog og børnehaveklasselærer. Dette møde afholdes på baggrund af forældre-sammentygge.
• Kachotten har primært brobygning med Elverhøjen Skole, men vi laver også gerne brobygning med andre skoler, i det omfang det er muligt.
• Kachotten får besøg af børnehaveklassen fra Elverhøjen Skole med gamle ”kachot”-børn.
• Kufferten følger barnet til det nye miljø.
Børnemiljøvurdering (BMV)
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at skabe et godt børnemiljø set fra et børneperspektiv, der fremmer trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Se i øvrigt rapport om BMV på hjemmesiden.
• Vi benytter ”Det Talende Spørgeskema” samt et materiale stillet til rådighed af Udviklingsforum, der går i dybden med de enkelte rum.
• Vi vil inddrage børnenes egne oplevelser af børnemiljøet, i det omfang det er muligt.
• Vi vil observere vuggestuebørnene og herudfra vurdere børnemiljøet i vuggestuen.
• Vi ønsker, at børnene deltager i udarbejdelse af handleplanerne.
Det fælles tredje
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi mener, at ”det fælles tredje” kan bruges som et pædagogisk redskab til at udvikle identitet og samspilsrelationer hos det enkelte barn.
Vi opfatter ”det fælles tredje” som fællesskabet voksne og børn imellem, der udfører en arbejdsproces omkring et mål, de er fælles om, og som ikke vedrører deres indbyrdes relationer.
• ”Det fælles tredje” kan være fysiske aktiviteter, kreative aktiviteter, gåture osv.
• Vi bruger ”det fælles tredje” til at opmuntre børnene til nye relationer (relationscirklen).
• Vi bruger ”det fælles tredje” til at synliggøre barnets ”skjulte” kompetencer, både for barnet selv, den øvrige børnegruppe, forældre og personale.
Dokumentation
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at synliggøre og fastholde børnenes erfaringer. Det er vigtigt for os, at dokumentation er betydningsfuld og meningsfuld både i forhold til produkt og proces.
Dokumentation skal lægge op til dialog og refleksion for barnet med jævnaldrene og forældre. Samtidig hjælper dokumentationen barnet med at huske oplevelser.
Vi mener, at dokumentation er med til at gøre barnet bevidst om sin egen viden og formåen.
Dokumentation er et redskab til at synliggøre barnets nærmeste udviklingszone.
• Vi benytter elektronisk og skriftlig dokumentation såsom billeder, collager, malerier osv. Nogle steder er der skrevet på tegningerne, hvad de forestiller, eller hvordan arbejdsprocessen har været.
• Vi benytter kufferten.
• Vi laver ugeplaner.
• Vi skriver i vores dokumentationsbog, hvad vi har lavet i løbet af dagen.
Fortællerrum
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at skabe rum for styrkelse og udvikling af forestillingsevnen/indre billeder og fantasien for børn.
Vi mener, at historiefortælling er et vigtigt læringsrum i at styrke barnets evne til at kunne lytte og fastholde koncentration.
Læringsrummet fremmer også sprogtilegnelse og kommunikation.
Fortællinger kan bruges som pædagogisk redskab i forhold til bearbejdelse af barnets dagligdags oplevelser og samspilsrelationer.
• Fortællerrummet benyttes i gruppetimer og i spontan aktivitet.
Forældrebestyrelse
Sammensætning:
Bestyrelsen består af 7 medlemmer. 5 medlemmer er valgt af forældrekredsen, 2 medlemmer vælges blandt og af personalet. Personalerepræsentanterne har stemmeret ved bestyrelsesmøderne. Kommunalbestyrelsen udpeger 2 repræsentanter som observanter, der ikke har stemmeret.
Valg til bestyrelsen:
Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Valg til bestyrelsen sker på generalforsamlingen.
Beslutningskompetencer:
Forældrebestyrelsen har indflydelse/beslutningskompetence på de overordnede pædagogiske principper. Da Kachotten har driftsoverenskomst med Herlev Kommune, er bestyrelsen dog underlagt Kommunalbestyrelsens love og vedtægter.
Mødehyppighed:
Bestyrelsen mødes efter behov, dog mindst 4 gange om året.
Diskussionsemner:
Eks: madordning, ny legeplads, hygiejne og børnesygdomme, budgetplanlægning osv.
Forældresamarbejde
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi tager udgangspunkt i, at det er forældrenes børn, og at det er forældrene, der kender deres børn bedst.
Vi ønsker et respektfuldt samarbejde med det enkelte barns forældre omkring barnets trivsel, udvikling og sociale kompetencer.
Vi ser os selv som støttende og rådgivende samarbejdspartnere med en professionel tilgang til den enkelte families styrker og ressourcer.
Vi ønsker at fremhæve vigtigheden i en god kontakt mellem forældre og vuggestue/børnehave, da dette medvirker til øget trivsel for alle børn, forældre og personale.
Vi opfordrer til, at spørgsmål af pædagogisk eller psykologisk karakter tages op med det pædagogisk faglærte personale.
• Der afholdes forældresamtaler en gang årligt samt samtale ved overflytning fra vuggestue til børnehave. Derudover afholdes en samtale 3 måneder efter barnets start i henholdsvis vuggestue og børnehave.
• Vi vægter et gensidigt ansvar personale og forældre imellem til at invitere til ”en snak” efter behov.
• Det er vigtigt for personalet at blive godt orienteret om barnets adfærd i hjemmet. Ligeledes er det personalets opgave at orientere forældre om barnets adfærd og dag i institutionen i stort og småt.
• Det er vigtigt, at vi som personale bliver orienteret, hvis der sker ændringer i barnets liv, så vi kan tage de nødvendige forholdsregler/hensyn.
Fødselsdage
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Barnets fødselsdag oplever vi som en meget særlig og betydningsfuld dag for barnet. Vi vil meget gerne være med til at fejre denne vigtige dag sammen med barnet, med de traditioner henholdsvis vuggestuen og børnehaven har.
• Aftal tid og sted med personalet.
• Vi holder gerne fødselsdagen i Kachotten (som regel til frugt). Forældre er meget velkomne til at deltage.
• Aftal med personalet hvad I eventuelt medbringer af spiseligt til uddeling. Dette af hensyn til allergi og diæter.
• Vi kommer også gerne på besøg hjemme hos barnet.
• Vi opfordrer til, at programmet for en fødselsdag hjemme hos barnet holdes så enkelt som muligt. Det er vores oplevelse, at det vigtigste for børnene er, at der er tid til leg på barnets værelse og med barnets legetøj.
• Vi tager gerne medpakke med, når vi kommer på besøg.
• Læs i øvrigt Kachottens kostpolitik på hjemmesiden.
Gruppe-timer i børnehave
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at øge barnets koncentration og læring gennem aktiviteter til barnets nærmeste udviklingszone.
Vi aldersopdeler børnene i tre grupper og arbejder ud fra børnenes spor i temaer og projekter. Vi målretter vores aktiviteter specifikt til de enkelte grupper. Her igennem kan børnene spejle sig i hinanden og samtidig skabe grobund for venskaber.
• Børnene arbejder i mindre grupper, så alle bliver hørt, og der er mere voksentid til det enkelte barn.
• Vi arbejder aldersopdelt, hvor gruppe 1 består af mulige kommende skolebørn, gruppe 2 er mellemgruppen, og gruppe 3 er de mindste og sidst ankomne fra vuggestuen.
• Vi arbejder med årshjul, der tager udgangspunkt i de seks læreplanstemaer.
Grupper i vuggestuen
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at støtte barnets udvikling gennem aktiviteter, der er tilpasset barnets nærmeste udviklingszone. Barnet i vuggestuen gennemgår en enorm udvikling, og der er derfor stor forskel på de enkelte børns kompetenceniveauer. Vi mener derfor, at det er vigtigt at arbejde gruppeopdelt, for at kunne udfordre det enkelte barn optimalt.
Vi opdeler børnene i tre aldersopdelte grupper, hvor vi laver aktiviteter, der er tilrettelagt ud fra børnenes spor og kompetencer, da vi ønsker at skabe succesoplevelser for det enkelte barn og for gruppen.
• Børnene arbejder i mindre grupper, så alle bliver hørt, der er mere voksentid til det enkelte barn og det er mere overskueligt for barnet.
• Grupperne er opdelt på baggrund af alder.
• Hver gruppe har en fast voksen.
• Aktiviteterne er tilrettelagt på baggrund af børnenes spor og nærmeste udviklingszone.
Hygiejene
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Se Kachottens hygiejne-politik på hjemmesiden
• Brug af handsker ved toiletbesøg bleskift.
• Afspritning af liggeunderlag ved bleskift.
• Børnene introduceres til håndvask.
• Vi vasker hænder, før vi går i køkkenet.
• Der er mulighed for at benytte sprit.
• Børnene i børnehaven har hver deres individuelle farvede kop.
• System med rene og beskidte kopper på legepladsen.
Iagttagelse og fortælling (narrative dokumentation)
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi mener, at det er personalets fornemste redskab at kunne iagttage og observere alle børn. Dette for at kunne imødekomme det enkelte barns krav på at blive forstået ud fra sine egne forudsætninger.
Det er vores oplevelse, at iagttagelse og fortælling gør individuelle forskelle tydelige hos barnet og er med til at visualisere det enkelte barns styrker og svagheder.
Vi ønsker, at denne metode er en naturlig og løbende del af personalets virke i dagligdagen.
• Som personale handler og planlægger vi i dagligdagen på baggrund af iagttagelser.
• Når vi afholder forældresamtaler og udarbejder indstillinger sker dette på baggrund af iagttagelser og fortællinger.
• Vi udvikler og reflekterer over det pædagogiske arbejde på baggrund af iagttagelser og fortællinger.
• Iagttagelser og observationer benyttes som et vigtigt redskab i at viderebringe problematikker i det tværfaglig sundhedsteam.
Konflikthåndtering
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at udvikle barnets sociale kompetencer, så de kan begå sig i konfliktsituationer.
Vi arbejder mod at styrke børnenes livskvalitet ved at give dem redskaber til at løse svære situationer.
Vi vil være forbilleder i forhold til en hensigtsmæssig omgangstone og adfærd i konfliktsituationer børnene imellem.
Vi ønsker at indgå samarbejde med forældregruppen for at skabe at fælles fundament.
• Vi arbejder mod, at alle børn har mindst en bedste ven.
• Vi er nærværende voksne i vores samspil med børnene.
• Vi arbejder i små grupper med dialog om emnet og evt. ved brug af det fælles tredje.
• Vi arbejder med relationscirklen.
• Vi guider i konfliktsituationer og opfordrer børnene til dialog.
• Vi giver plads til leg i små grupper med en voksen på sidelinjen.
• Vi prioriterer voksen ressourcerne.
• Vi har et tæt forældresamarbejde.
Kufferten
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Kufferten er et pædagogisk redskab, der indeholder barnets egen historie og betydningsfulde spor. Kufferten skal følge barnet og være med til at lette de forskellige overgange fra eksempelvis institution til skole.
Kufferten er med til at skabe respekt og identitet for barnet og er med til at fortælle nye voksne om barnet og forskellige spor fra dets udvikling.
Så vidt muligt bestræber vi os på, at barnet selv deltager i udarbejdelsen af kufferten.
Indhold i kufferten
• Billeder, tegninger og beskrivelser af oplevelser fra vuggestuen og børnehaven.
• Fotobog af familien og nære relationer.
• Sommerferiemappe/side udarbejdet af forældrene.
• Håndaftryk (laves hvert år til barnets fødselsdag, for at visualisere at barnet vokser).
• Mål af barnets højde omkring fødselsdage
• Fødselsdagsplakater (billeder fra barnets seneste fødselsdag)
• ”Drømmelommer” (Tegning af barnet selv, familie og dets drømme samt interview).
Legepladsen
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at prioritere legepladsen som et pædagogisk læringsrum. Vi vægter, at en voksen sætter aktiviteter i gang udenfor og benytter legepladsen som et pædagogisk redskab.
Vi mener, at mange færdigheder udvikles i dette ”rum”, eksempelvis motoriske og sociale kompetencer. Vi ønsker, at legepladsen giver mulighed for, at det enkelte barn kan bruge og udfordre sin krop på måder, som ikke kan lade sig gøre indenfor.
• Børnehavebørnene og vuggestuebørn, der ikke sover, er på legepladsen mellem 12 og 14 hver dag.
• Legepladsen benyttes også flittigt resten af dagen.
• Vi giver mulighed for, at børn kan komme alene på legepladsen. Her tages højde for børnenes alder, børnesammensætningen og aktivitet.
Malerværksted
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at skabe mulighed for at kunne fordybe sig i kreative aktiviteter. Vi vægter det at have et sted, hvor børn og voksne kan lade sig inspirere i kortere og længerevarende forløb. Vi ønsker at opmuntre børnenes kreative skaberglæde og fantasi. Vi prioriterer små grupper i værkstedet, da dette fremmer fordybelse og koncentration.
• Vi benytter malerværkstedet til gruppetimer og spontan aktivitet.
• Malerværksteder har lettilgængelige materialer.
Mobning
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
I Kachotten skelner vi mellem drilleri og mobning:
Drilleri: Drilleri i en institution er almindeligt og uundgåeligt. Drilleri kan være for sjov og er med til at opbygge børnenes forståelse for indbyrdes humor. Drilleri er i nogle tilfælde kun sjovt for den ene part, og det er her vigtigt, at børnene lærer at forstå hinandens signaler og lærer at acceptere, at den anden siger fra. Drilleri er kortvarigt og foregår her og nu. Efterfølgende er det glemt. Drilleri foregår ofte også i forsøg på at få kontakt til et andet barn.
Mobning: Mobning er ikke ment for sjov, men starter ofte som drillerier, der bliver hyppigere og som sker over en længere periode mod det samme barn. Et barn er mobbet, når det gentagne gange og over en vis tid, bliver udsat for negative handlinger fra et eller flere børn. Mobning er med til at ekskludere et barn fra fællesskabet.
Vi er meget opmærksom på den glidende overgang der kan være mellem drillerier og mobning. Dette for at kunne lave så tidlig en indsats som muligt.
Se i øvrigt Kachottens mobbe-politik på hjemmesiden
• De voksne i Kachotten er rollemodeller, der er opmærksomme på hvordan de agere, reagere og taler i forskellige situationer.
• Børnene skal opleve og mærke anerkendende voksne der tager dem seriøst og hjælper når de kommer ud i svære situationer.
• Vi benytter i personalegruppen Relationscirklen.
• Hverandet år udarbejder vi i Kachotten en børnemiljøvurdering.
• Vi lærer børnene at indgå i sociale fællesskaber; at kunne aflæse andres mimik og tale, signaler og grænser.
• Vi lærer børnene se og mærke sig selv i forskellige følelsesudtryk.
• Vi har i Kachotten en tilbagevendende fokus på venskaber og sociale spilleregler til f.eks. gruppe-timer og samling hvor vi opfordrer til dialog. Herudover har vi også lavet et spil der handler om venskaber.
• Vi benytter os af ”Det fælles tredje”
• Vi taler i Kachotten åbenlyst om forskelligheder for at gøre dette så naturligt som muligt, så de ikke bliver til potentielle mobbe-emner.
• Vi roser børnene når de er gode til at invitere hinanden med i leg.
• Vi har fokus på, at forældresamarbejdet har betydning for barnets trivsel i Kachotten. Det er ligeledes vigtigt at vi gensidigt tager fat i eventuelle bekymringer så tidligt som muligt.
Se handleplaner i Kachottens mobbe-politik på hjemmesiden.
Modtagelse af nye børn og deres familie
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at skabe en så tryg og tillidsfuld start i institutionen som muligt. Derfor er det vigtigt, at personalet skaber tid og rum til samtale om gensidige forventninger og praktisk orientering.
Vi har brug for forældrenes hjælp til at lære det nye barn at kende.
• Vi sender et velkomstbrev adresseret personligt til det nye ”Kachot”-barn. Heri ligger bl.a. beskrivelse af vores tanker om barnet start i Kachotten.
• Forældrene udfylder kartotekskort.
Narrativ
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi arbejder med en narrativ fantasifigur. Denne figur er en trold der hedder Tot. Tot skal være med til at skabe genkendelighed i brobygningen, da de arbejder videre med Tot i skolen.
Vi mener, at den narrative tanke her skal forstås på den måde, at figuren Tot er med til at gøre specifikke og muligvis svære emner nærværende og tilgængelige for børnene.
• Tot er usynlig.
• Vi kobler ved hjælp af Tot fantasi og virkelighed.
• Tot kan skrive breve til børnene om forskellige relevante emner og spor, og børnene kan skrive breve tilbage igen.
• Tot kan bidrage til nye handlemuligheder.
Netværksarbejde
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at sikre den kollegiale sparring og udvikling sprogpædagoger, souschefer og ledere imellem.
• Herlev Kommune er opdelt i distrikter med hver deres netværk bestående af henholdsvis sprogpædagoger, souschefer og ledere fra 4-6 institutioner.
• Leder- og souscef-netværket mødes en gang om måneden.
• Sprogpædagogerne mødes efter behov.
• Netværkene arbejder ud fra en fast dagsorden/kommissorium.
Nærmeste udviklingszone
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi mener, at nærmeste udviklingszone er karakteriseret ved, at barnet med voksenstøtte eller støtte fra et andet barn kan udføre praktiske og mentale handlinger, som de ikke er i stand til at udføre alene. Her igennem bidrager barnet til egen læring.
Vi ønsker at skabe et rum, hvor barnet udfordres i den nærmeste udviklingszone. Forbliver barnet i aktiviteter, der er tilpasset den aktuelle udviklingszone (det barnet kan på egen hånd), vil det kede sig. Hvis vi tilrettelægger aktiviteter, der ligger udenfor barnets nærmeste udviklingszone, vil det opleve nederlag. Vores mål er at finde det rigtige aktivitetsniveau for det enkelte barn.
• På baggrund af tanken om nærmeste udviklingszone er vi bevidste, om at der er forskel på vuggestue- og børnehavepædagogik.
• Legen vægtes højt, da vi mener, at børn i leg faktisk konstruerer nærmeste udviklings zone, da de i leg kan udføre handlinger i fantasien, der ligger ud over deres aktuelle udviklingstrin.
• Disse overvejelser indgår som et vigtigt pædagogisk redskab i eksempelvis forberedelse af forældresamtaler, dannelse af grupper og planlagte aktiviteter.
Pædagogik og indretning
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker, at indretning, materialer og legetøj afspejler og inspirerer ”rummets” mulighed for leg, kreativitet eller pædagogiske aktivitet. De forskellige ”rum” på stuerne afspejler vores pædagogiske tanker og overvejelser i forhold til læringsmiljøer.
• Vi indretter ”rum” i rum.
• Vi indretter fysiske afgrænsede miljøer.
• Vi laver udstillinger, der inspirerer barnet.
• Vi skaber overskuelighed for børnene ved i vores oprydning at lægge vægt på, at tingene har faste pladser. Dette gør også børnenes egen oprydning mere overskuelig.
• Vi fastholder børnene i de forskellige ”miljøer”.
• Vi er nærværende voksne i de forskellige miljøer.
• Vi oplever mindre støj, større fordybelse og en højere grad af koncentration.
• Denne praksis er med til at tydeliggøre børnenes spor.
Pædagogiske vejledere
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi har i Herlev Kommunen mulighed for at søge om at få en pædagogisk vejleder tilknyttet Kachotten i en kortere elle længere periode. Der kan søges om denne indsats i forhold til enkelte børn, en børnegruppe eller hele institution.
Herlev Kommunes overordnede formål med denne indsats er at understøtte og fastholde udvikling af social inkluderende miljøer i daginstitutionerne. Miljøer der kan imødekomme alle børn ud fra en tankegang om, at alle børn har særlige behov og dermed rette fokus imod relationerne og konteksten frem for imod det enkelte individ.
• De pædagogiske vejlederes rolle og opgave er at støtte institutionen i arbejdet med at udvikle social inklusion.
• Den pædagogiske vejleders funktion er at fungere som iagttager/observatør, katalysator, inspirator og rollemodel i forhold til udvikling og forandring af pædagogisk praksis.
• Hvor der er tale om afprøvning og implementering af nye metoder, kan den pædagogiske vejleder gå ind som deltager i det pædagogiske arbejde.
• Der afholdes vejledningsmøder med stuens personale og ledelse.
• Den pædagogiske vejleder deltager ikke i forældresamarbejdet. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om en indsats i forhold til enkelte børn.
Regler
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi har i Kachotten både sikkerheds- og hygiejnemæssige regler og regler, der er med til at understøtte vores pædagogik (eksempelvis i forhold til pædagogik og indretning) Vi ønsker, at skabe en hverdag hvor børnene lærer at begå sig i disse regler og især lærer, at de voksne kan give lov til at rykke reglerne hvis det giver mening i situationen. Sætningen ”regler med mindre andet giver mening” er derfor meget vigtig for os.
Det skal her nævnes, at vi selvfølgelig ikke går på kompromis med børnenes sikkerhed.
Eksempler på ”regler med mindre andet giver mening:
• Vi leger kun med dukketing i dukkekrogen, med mindre det giver mening, at dukketingene kommer med på tur til sofaen.
• Puslespil skal blive på bordet, med mindre at puslespillet er for stort og kræver gulvplads.
• Børn må ikke bruge en voksenstol, med mindre at den skal bruges til noget meningsfuldt såsom serveringsvogn i dukkekrogen.
• Børn må ikke selv tage pålæg fra fadet, med mindre barnet er den sidste, der sidder og spiser, og der ikke er flere, der skal have noget fra fadet.
• Man må ikke stå vindueskarmen, med mindre en voksen står ved siden af, når man skal vinke farvel til sin mor og far.
Relationscirklen
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker, at alle børn oplever positive relationer, og at alle børn bliver inkluderet i fællesskabet. Som et pædagogisk redskab til at kortlægge dette benytter vi relationscirklen. Denne fungerer som et sociogram, der visuelt anskueliggør de sociale relationer og kontakter i en gruppe, eksempelvis i forhold til venskaber og kammeratskaber, hvem leger med hvem, og er der nogen, der ikke leger med andre.
• Vi benytter jævnligt relationscirklen til vores stuemøder.
• En udfyldt relationscirkel danner baggrund for at personalet får øje på områder, der kræver pædagogisk handling.
Rutiner
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi har i Kachotten en del rutiner, som vi holder fast ved. Dette har vi, da vi ønsker at skabe kontinuitet og forudsigelighed for børnene, hvilket er med til at give børnene tryghed og ro i deres hverdag.
Det er vigtigt for os, at børnene også ind imellem oplever, at rutinerne bliver brudt, og at der opstår uforudsete situationer. Herigennem støtter og guider vi børnene i at begå sig i spontanitet og uforudsigelighed, uden at der opstår kaos.
• Vi har både i vuggestuen og børnehaven opsat billeder, der følger aktiviteterne og rutinerne i løbet af dagen.
• I børnehaven har vi en forforståelses-kuffert med billeder af eksempelvis bus, tog, skov og diverse legepladser, så børnene visuelt får et billede af, hvad der skal ske i løbet af dagen.
Rytmik
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi prioriterer krop og bevægelse højt og benytter rytmik som et pædagogisk redskab til at give børnene en større kropsbevidsthed og en glæde ved at bruge kroppen.
Musik og rytmer indgår som et vigtigt element i rytmikken, hvilket er med til at styrke børnenes rytmesans.
• Grupperne i børnehaven har skiftevis rytmik om fredagen.
• Det er den samme voksen, der er med hver gang.
• Den voksne tilrettelægger rytmikken efter et fast program, hvilket skaber genkendelighed hos børnene.
• Vuggestuen prioriterer rytmik på ugeplanen, hvor der lægges vægt på sanglege, musik med instrumenter og motoriske udfordringer. Aktiviteterne er tilpasset den enkelte børnegruppe.
Samling
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker med samling at skabe et spændende genkendeligt læringsrum for børnene.
Vi ønsker at skabe en fredet stund med plads til i fællesskab at lytte, koncentrere sig og øve sig i at tale efter tur.
• Vi har samling hver dag kl. 9 både i vuggestuen og børnehaven.
• Hvis børn bliver afleveret under samlingen, skal det foregå stille og uden eventuelle vinkeritualer. Beskeder skrives på afkrydsningssedlen.
• Vigtige elementer i børnehavens samling: Eliot (en stofelefant der visualiserer, hvem der må tale), ugedage, måneder, årstider, vejret, rim og remser, sange, forforståelseskuffert (giver børnene et visuelt indblik i formiddagens program).
• Vigtige elementer i vuggestuens samling: navneopråb, tal, farver og sange.
Småbørnspædagogik
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ser generelt børn som selvstændige unikke individer, der mødes med positive forventninger og nærværende, respektfulde voksne.
Vi er dog bevidste om, at pædagogik i vuggestuen ikke bare er ”mini-børnepædagogik”. Vi ønsker, at skabe pædagogik der udfordrer det enkelte barn i deres nærmeste udviklingszone med henblik på at gøre barnet børnehaveparat.
Vi anser det som vores vigtigste opgave at være nærværende og kunne aflæse det enkelte barn og indtage barnets perspektiv.
• Legens betydning: fokus på parallelleg og rollelegen, hvor de sociale kompetencer er i fokus.
• Aldersopdelte grupper: pædagogiske tiltag planlagt i forhold til det enkelte barns udviklingsniveau.
• Selvhjulpenhed: i forhold til måltider, af/påklædning osv.
• Sprog: verbalt og nonverbalt.
• Krop og bevægelse: have fokus på barnets tidlige kropslige udvikling.
• Lytte til det enkelte barns signaler.
Social inklusion
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi arbejder ud fra en pædagogik, der ser alle børn som unikke med hver deres særlige behov og forskelligheder.
Hermed ønsker vi at skabe et miljø, der giver alle børn et tilhørsforhold, og hvor ingen børn er negativt ekskluderede/udenfor fællesskabet. Vi skelner mellem barn-barn eksklusion, som er negativt og den barn-voksen eksklusion, som er positiv og bruges med henblik på en fremmende virkning (barnet føler sig eksklusivt).
• Vi observerer børnene i deres samspil.
• Vi arbejder med relationscirklen.
• Vi arbejder med planlagte aktiviteter i små grupper med fokus på det fælles tredje.
• Vi laver grupper på baggrund af børnenes nærmeste udviklingszone, samt venskabsrelationer.
Sociale kompetencer
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at have en anerkendende og respektfuld tilgang til det enkelte barn. Vi er af den overbevisning, at det er vores fornemste og vigtigste opgave at lære børn sociale kompetencer. Heri tænker vi empati, sociale spilleregler, konflikthåndtering osv.
• Vi guider i konfliktsituationer.
• Vi italesætter spilleregler for adfærd og omgangstone i samspillet med andre.
• Vi er bevidste om vores funktion som rollemodeller.
• Vi vægter forældresamarbejdet højt i forhold til det enkelte barns sociale kompetencer i det store fællesskab i børnegruppen.
• Vi opfordrer forældre til, at deres børn får legekammerater med hjem, når de er klar til det.
• Vi arbejder mod, at alle børn skal have mindst én bedste ven for ikke at føle sig alene i fællesskabet
Spor
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at skabe et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i børnenes spor, hvor nærværende voksne ser barnet ligeværdigt og medbestemmende.
Vi ønsker, at børnene har indflydelse på at skabe meningsfulde læringsforløb.
Spor er, hvad børnene er optaget af, og hvad der har betydning for dem. Sporene kan altså være mere eller mindre stærke eller tydelige og kan også være ”plantede” af voksne. For at kunne arbejde med børnenes spor, kræves der, at de voksne, som omgiver barnet, evner at opfange disse spor, og finder ud af, hvad der rører sig i barnet.
• Vi arbejder i små grupper (gruppetimer i børnehaven og grupper i vuggestuen).
• Vi konstruerer læringsmiljøer der tager udgangspunkt i børnenes spor.
• Vi skaber sammenhæng mellem aktivitet og dokumentation.
Sprog
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at udvikle barnets sproglige kompetencer.
Vi vil støtte det enkelte barn så tidligt som muligt i eventuelle sproglige udfordringer.
Vi har fokus på barnets nærmeste udviklingszone for at støtte barnet til en større sprogforståelse.
• Vi har fokus på barnets sprog i hverdagen, verbal og nonverbal.
• Vi har fokus på dialog, hvor barnet får trænet sit sproginstrument.
• Vi arbejder med barnets spor.
• Vi er nærværende voksne.
• Vi arbejder i små grupper, der giver mere taletid og plads til samtale, fortælling og tilegnelse af sproglige redskaber
• Vi har fast morgensamling, hvor vi øver rim og remser og arbejder med ”samlingstavlen”.
• Vi laver 3-års vurderinger.
• Vi er opmærksomme på børn med anden etnisk baggrund end dansk og indgår samarbejde med § 11 sprogpædagogen ved skolestart, og når vi vurderer, at det er nødvendigt.
Sundhed
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Se Kachottens kost- og sukker-politik på hjemmesiden.
• Kachotten har madordning for alle børn.
• Vi tilstræber økologisk kost.
• Ugentlig madplan i børnehavens garderobe.
• Vi tager hensyn til specielle diæter.
Søvn
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at følge barnets egen søvnrytme/mønster. Dette gør vi for at styrke barnets trivsel, udvikling og sundhed.
Vi oplever igennem vores pædagogiske praksis, at børnene har større overskud, færre konflikter og er mere motiverede og udhvilede.
• Vi hjælper det enkelte barn med at finde sin egen søvnrytme ved at lytte til barnets egne signaler.
• Vi tilbyder rådgivning, til forældre der ønsker det.
• Forældre og personale skal informere hinanden om forhold omkring barnets søvn.
• Vi skaber ro og nærvær til at lytte til barnet signaler.
• Børnene sover i krybber eller barnevogne i liggehallen, overvåget af babyalarm. Når barnet bliver 2 år, sover det i sovepose i Tumlerummet, hvor der altid er en voksen tilstede.
Traditioner
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
En af Kachottens værdier er livsglæde og for at understøtte fællesskabet og genkendelsesglæden, har vi i Kachotten diverse traditioner.
• Overflytningsfest: Fejring af et barns oprykning fra vuggestue til børnehave. Denne foregår ved, at alle mødes i kælderen, samles i rundkreds, og synger nogle sange. Vi spiser kage, og barnet får udleveret sin kuffert, som skal med i børnehaven.
• Overraskelses-tur for skolebørn: Dagen før kuffertoverleveringen til skolen, kommer de kommende skolebørn på en rigtig hyggetur. De vender først tilbage, når børnehaven er lukket. Når de vender hjem igen, står forældrene og venter med flag
• Afskedskaffe og -kage: Sidste børnehavedag inviterer vi forældre på kaffe og kage på legepladsen kl. 14.30-15.45, hvor der er mulighed for at tage afsked med Kachotten og personalet. Vi prioriterer, at alt det faste personale er til stede.
• Påske- og julefrokost: Vuggestuen og børnehaven holder fællesspisning som markering af højtiden. Derudover spiser vi sammen risengrød en dag i december.
• Julehygge i december: Den daglige samling bærer præg af julehygge, og nisserne Julius og Juliane kommer på besøg i børnehaven.
• Juleteater: Vi tager til Ishøj Teater og ser juleforestilling.
• Julefest: Festudvalget (bestående af forældre) står for dette arrangement, hvor der rigtig bliver julehygget børn, forældre og personale imellem.
• Sommerfest: Festudvalget står for dette arrangement, hvor børn, forældre og personale hygger sig sammen og nyder sommeren.
• Bedsteforældredag: En gang årligt inviteres børnenes bedsteforældre til eftermiddagskaffe. Bedsteforældrene medbringer en udplantningsblomst, som de sammen med barnebarnet planter på legepladsen.
• Fødselsdage: Vi fejrer jeres barns fødselsdag i Kachotten eller i jeres hjem med hygge, højt humør og små søde traditioner.
• Kachottens fødselsdag: Vi inviterer børnenes pårørende til kæmpelagkage på legepladsen.
• Fastelavn: Vi klæder os ud og slår katten af tønden.
Tumlerum
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at skabe et indendørs rum, der giver mulighed for den fysiske udfoldelse, der ikke er plads til på stuerne.
• Rytmik
• Musik og dans
• ”Brydning”
• Pude-lege
• Bold-lege
• Ridder-lege
• Mulighed for leg uden voksen
Ture
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker med vores ture ud af huset at give børnene forskellige kulturelle oplevelser samt færden i naturen. Samtidig er det vigtigt, at børnene lærer at begå sig i trafikken og med offentlige transportmidler. Vi prioriterer både nye oplevelser og genkendelige oplevelser, såsom Kildegården og biblioteket.
• Børnehaven har tur-dag hver torsdag.
• Vuggestuen har ikke fast tur-dag, men prioriterer det i ugeplanen.
• Eksempler på forskellige ture: legepladser, Hareskoven, Elverparken, Cinemateket, Kongens Have, biblioteket, Ishøj Teater, teater i Medborgerhuset, besøgsdage på skolen, motorvejsbroen, gåture i nærmiljøet.
Tværfaglig sundhedsteam
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi vil tilgodese børn med særlige behov og bruger derfor i Kachotten det tværfaglige sundhedsteam, som vi er tilknyttet. Vi ønsker at sikre, at det enkelte barns udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk eller anden sagkundskab.
Vi opfatter det tværfaglige sundhedsteam som et pædagogisk redskab til tidlig opsporing.
• Sundhedsteam består af: psykolog, sagsbehandler, sundhedsplejerske og institutionens leder (andre nødvendige faggrupper kan indkaldes).
• Teamet mødes hver tredje måned eller efter behov.
• Pædagoger kan benytte teamet som sparringsrum vedrørende det generelle pædagogiske arbejde.
• Ved drøftelse af navngivent barn indhentes forældretilladelse, hvis ikke forældrene selv deltager.
• Vi vægter i høj grad, at forældre deltager ved bekymring omkring deres barn.
• Forældre kan til enhver tid søge råd og vejledning hos teamet i forbindelse med forskellige udfordringer og bekymringer (søvn, opdragelse, familieproblematikker osv.)
• Møderne er ikke omfattet af notatpligten.
Udsatte børn
Pædagogiske overvejelser:
Praksis i Kachotten:
Vi ønsker at sikre det sårbare/udsatte barns trivsel i børnegruppen. Personalet skal skabe en fælles forståelse for, at se barnet i vanskeligheder og ikke se barnet med vanskeligheder. Vi ser barnets ressourcer/muligheder frem for mangler.
Vi ønsker at styrke personalets kompetencer, så de langt tidligere ser og reagerer på det enkelte barns sårbarheder.
• Personalet benytter ”Herlev-spillet” (udviklet af styregruppen af KL-projekt ”Udsatte børn”) til dialog og refleksion.
• Vi arbejder med social inklusion som pædagogisk redskab.
• Vi møder børnene med en anerkendende tilgang og med fokus på barnet og familiens ressourcer.
• Vi bruger iagttagelse og fortælling som pædagogisk redskab tidlig opsporing.
• Vi benytter relationscirklen til at kortlægge barnets sociale kompetencer.
Hverdagsprogram og faste aktiviteter
Kachotten åbner kl. 7.00, hvor der er fælles morgenhygge for alle til kl. ca. 8.15. Institutionen har ikke tilbud om morgenmad, men de børn, der kommer kl. 7.00–8.00. er velkomne til at medbringe f.eks. brød eller yoghurt, hvis det kniber med at nå morgenmaden hjemmefra.
Kl. 8.15. fordeler vi os på vores respektive stuer, da vi nu normalt er mødt to voksne i hver gruppe. Om eftermiddagen er der normalt to voksne pr. gruppe til kl. 16.00.
Dagsforløb for vuggestuen:
Formiddagstimerne bruges til forskellige pædagogiske aktiviteter samt kortere og længer ture ud af huset til f.eks. Elverhøjparken, Hareskoven. Omkring kl. 11. spiser vi frokost, som vores køkkenassistent har lavet til os. Mellem kl. 12–14 er der sovetid for alle vuggestuebørn. Hvis der er børn, der ikke skal sove, er de ude på legepladsen sammen med børnehavebørnene. Kl. 14 spiser vi eftermiddagsmad. Kl. 14.30–17.00 leger børnene, nogle gange på tværs af etagerne.
Dagsprogram for børnehaven:
Formiddagstimerne bruges til forskellige pædagogiske aktiviteter for større eller mindre grupper. Hverdagen og indretningen i børnehaven udspringer af, hvordan børnegruppen på det givne tidspunkt er sammensat i forhold til personligheder, alder, interesse, venskabsrelationer osv.
Omkring kl. 11-12 spiser vi frokost.
Herefter går vi på legepladsen fra kl. 12–14. De store af børnehavebørnene har mulighed for at aftale hvor, og hvad de har lyst til at lave. De børn, der har behov for en middagslur, sover sammen med de store vuggestuebørn.
Kl. 14 spiser vi eftermiddagsmad tilberedt af vores køkkenassistent.
Fra kl. 14.30-17.00 er der mulighed for at lege i større og mindre grupper.
Fastelavnsfest
Fælles påskefrokost
Bedsteforældredag
Sommerfest
Børnefestival i Herlev
Fotografering
Juleteater
Fælles børnejulefrokost
Julefest
Madpolitik
KOSTPOLITIK I KACHOTTEN
Kachottens overordnede mål med en kostpolitik er at sikre tryghed, trivsel og gode kostvaner. Forældrene har naturligvis det endelige ansvar for børnenes ernæring og kostvaner, men i og med børnene tilbringer en hel del af deres vågne timer i Kachotten, vil vi gerne bidrage med en formuleret kostpolitik.
GENERELLE MÅLSÆTNINGER
Overordnet vil vi gerne:
- servere sund, næringsrigtig og varieret kost. Fortrinsvis indeholdende økologiske råvarer samt årstidens frugt og grøntsager.
- lære børnene gode og sunde spise- og kostvaner ved hjælp af gode eksempler og rart samvær omkring måltiderne.
- skabe rammerne for at børnene udvikler et selvstændigt forhold til det at spise.
- have kvalificeret personale i køkkenet, så vi kan opfylde målsætningerne.
- inddrage børnene i de daglige rutiner omkring borddækning, afrydning og evt. til tider madlavning.
- være imødekommende overfor børn på diæt og etniske børn, der kræver særlige kosthensyn.
- holde os ajour inden for ny viden om småbørnsernæring og løbende tage målsætninger og metoder op til revision.
- henstille til at madpakker er sunde og næringsrigtige.
SPECIFIKKE MÅLSÆTNINGER
Vi undgår, for så vidt muligt, farvestoffer.
Slik og kager hører hovedsaligt til festlige lejligheder.
I det daglige opretholdes opdelingen af vuggestue og børnehave ved frokost, idet børnene i vuggestuen får serveret mad fra køkkenet, mens børnene i børnehaven har madpakker med. Derfor følger en selvstændig beskrivelse af frokosten i hhv. vuggestuen og børnehaven.
Spisetidspunkter:
7.30 – 8.00 Børnene har mulighed for, at spise deres medbragte morgenmad.
9.00 – 9.30 Formiddagsmåltid
10.45 – 11.45 Frokost
14.00 – 14.30 Eftermiddagsmad
FROKOST I VUGGESTUEN
Vuggestuen har en ugentlig fiske- og 2 smørrebrødsdag. Derudover bliver der fortrinsvis serveret tre varme måltider. På døren til køkkenet er der en tavle, hvorpå der skrives, hvad vi har spist den pågældende dag.
Inden selve måltidet vasker børnene hænder. Efterfølgende spiser vi frokosten, kl. ca. 11.
Børnene er delt op i to grupper. De yngste børn sidder ved det store bord, hvor de dels bliver madet, dels spiser selv, når de kan holde på en ske.
Ved det lille bord sidder de største børn. De hælder og øser selv op af hhv. mad og drikke. De forberedes til at være så selvhjulpne som muligt, inden de skal op i børnehaven.
Der er naturligvis voksen tilstedeværelse ved begge borde.
Fælles er, at alle tager tallerken og kop med ud i køkkenet, hvor de siger ”Tak for mad!”.
Vi gør meget ud af, at måltidet er en hyggestund og opfordrer børnene til at holde en vis bordskik.
Læs i øvrigt også Årsplan 2007/2008 ( kompetenceudvikling af vuggestuebørn)
FROKOST I BØRNEHAVEN
Børnehaven spiser frokost ved 11 tiden. Børnene indgår i en turnus ordning, hvor de selv dækker bord, uddeler madkasser og indsamling af skrald m.m. De børn, der har fået en tjans tildelt, kommer med navns nævnelse på en oversigt, så alle kan se, hvem der gør hvad. Det er meget eftertragtet at komme på oversigten. ( se ballonerne) Det er vores intention, at børnene via denne ordning lærer, at de hver især har et medansvar for frokosten.
Når børnene har dækket bord, pakket mad ud og hældt mælk op, når skrald og madkasser er samlet sammen, så bordet er rent og pænt at sidde ved, siger et af børnene ”vær så god”, og så begynder vi at spise.
Børnene sidder sammen ved tre borde, hvor der typisk vil være en voksen ved hvert bord. I perioder sidder vi på faste pladser efter en bordplan, som personalet har sammensat.
Vi mener, som udgangspunkt, at madpakken er en kærlig hilsen fra forældre til jeres børn. Det betyder, at vi ikke kategorisk går ind og styrer, hvornår jeres børn har lyst til hvad, hvad de kan lide, eller hvornår de er mætte. Vi mener, at hvis vi giver børnene lov, kan de selv regulere deres appetit og får herigennem et naturligt forhold til mad og det at spise. Vi går ind og støtter, hjælper og opmuntrer det enkelte barn, frem for at have fælles faste regler.
Når børnene har spist, har de selv medansvar for at efterlade deres plads i ryddet og rimelig ren stand. Evt. resterende mad kommer i madkassen i køleskabet og tallerken og kop bæres ud i køkkenet.
EFTERMIDDAGSMAD (frugt)
Vi tilbyder hver dag børnene eftermiddagsmad; men dette er kun et mellemmåltid, typisk bestående af frugt og brød. Det er ikke ment som et måltid, der skal mætte børnene.
FØDSELSDAG
I forbindelse med fødselsdagsarrangementer vil vi anbefale at I taler med personalet om, hvilke planer I har! – Vi henstiller til hjemmebagt bagværk, frugt eller sodavandsis. Vi henstiller til, at begrænse ”sukkermængden”.
Vær opmærksom på særlige kosthensyn!!!
Vi henviser til WWW.MADOGSUNDHED.DK/MADPAKKER , WWW.ALTOMKOST.DK eller Karoline kogebøgerne: ”Madpakker” og ”Fødselsdag”. Se fødevarestyrelsens hjemmeside, link ” Gi madpakken en hånd”.
