INDHOLDSFORTEGNELSE:
Indledning………………………………………………………………………………………side 2
”Det Talende Spørgeskema”…………………………………………………………………..side 2
Overvejelser inden skemaet benyttes…………………………………………………………side 2
Vurdering af de enkelte spørgsmålsresultater……………………………………………......side 3
1. Bliver du drillet af de andre børn i børnehaven?...........................................side 3
2. Bliver du skældt ud af de voksne i børnehaven?............................................side 4
3. Kan du lide at være ude på legepladsen?........................................................side 5
4. Driller du de andre børn i børnehaven?.........................................................side 6
5. Hjælper de voksne, hvis der er nogen der driller?.........................................side 6
6. Kan du lide at lege i tumlerummet?................................................................side 7
7. Kan du lide at lege alene i børnehaven?.........................................................side 7
8. Har du en god ven i børnehaven?....................................................................side 8
9. Leger du spændende og sjove ting i børnehaven?..........................................side 8
10. Kan du lide at være på tur med børnehaven?..............................................side 9
11. Synes du, at de voksne er søde ved børnene i børnehaven?......................side 10
12. Kan du finde det legetøj, du gerne vil lege med i børnehaven?................side 10
13. Er der rart at være i børnehaven?...............................................................side 11
Evaluering af ”Det Talende Spørgeskema”……………………………………………........side 12
Handleplan for Kachottens fortsatte arbejde med Børnemiljøvurderingen…………...…side 13
Indledning
Vi vil i Kachotten have fokus på børnemiljøvurderinger med start i 2009 og videre ind i 2010. Vi vil gerne skabe et godt børnemiljø set fra et børneperspektiv. Samtidig ønsker vi at skabe et børnemiljø, der fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det er vores mål at inddrage børnenes egne oplevelser, i det omfang det er muligt.
Vi har valgt i vuggestuen at have fokus på det fysiske børnemiljø i forhold til vores øvrige fokuspunkter. Dette har vi gjort, da børnene aldersmæssigt er for små til verbalt at give udtryk for deres oplevelser. Vi vil som voksne vurdere børnemiljøet ved hjælp af observationer i hverdagen.
I børnehaven har vi valgt at benytte os af ”Det Talende Spørgeskema”1, der er udarbejdet af Udviklingsforum. Dette har vi valgt, da vi mener, at børnene aldersmæssigt er store nok til selv at komme med grundlaget for vurderingen.
”Det Talende Spørgeskema”
Vi har som sagt valgt at benytte ”Det Talende Spørgeskema” som en metode til at undersøge Kachottens børnemiljø. Spørgeskemaet er et computerprogram med 13 spørgsmål, der undersøger forskellige aspekter af børnenes hverdag i børnehaven. Spørgsmålene bliver læst højt af en kvindestemme. Børnene skal herefter svare enten “ja, tit”, “nogle gange” eller “nej”. De tre svarmuligheder er vist på skærmen sammen med tre forskellige figurer. Besvarelserne kan ses direkte i programmet. Man kan vælge mellem at få vist det samlede resultat eller piger / drenge, og det kan vises i tabelform eller som grafik.
Overvejelser inden skemaet benyttes
Vi har, inden vi tog spørgeskemaet i brug sammen med børnene, gjort os forskellige overvejelser.
Vi har valgt, at den voksne, der sidder sammen med barnet, mens spørgeskemaet gennemføres, ikke er en voksen fra børnehaven, men en voksen fra vuggestuen. Dette har vi valgt for at undgå, at børnenes svar kunne være “farvede” af den voksnes tilstedeværelse. Eksempelvis ved spørgsmålet “Bliver du skældt ud af de voksne i børnehaven”. Det vil måske være svært for at barn at svare “ja, tit”, hvis den voksne, som barnet har en oplevelse af ofte skælder ud2, sidder lige ved siden af. Vi vurderer, at en voksen fra vuggestuen er neutral, samtidig med at hun er en tryghed for dem at have siddende, da hun er kendt af alle børnene.
Vi vil gerne gennemføre spørgeskemaet to gang; en gang før og en gang efter jul. Det vil vi gøre dels på grund af udskiftning i personalegruppen i perioden, og dels fordi vi umiddelbart inden jul har haft et tema om venskaber, som måske kunne lægge et fokus på “de rigtige” og måske indøvede svar, hvilket ikke nødvendigvis viser det egentlige børnemiljø i børnehaven.
Vi har haft mange overvejelser frem og tilbage om, hvor mange og hvilke børn der skal deltage i undersøgelsen. Først kom vi frem til de ældste 12, men efter at have lyttet til spørgsmålene vurderer vi, at nogen af de yngre børn godt kan svare reelt på spørgsmålene. For ikke at gøre forskel på børnene vælger vi, at forsøge at hele børnegrupper gennemfører spørgeskemaet.
Efter at spørgeskemaet er gennemført, vil personalegruppen holde besvarelserne op mod deres egen pædagogiske opfattelse af resultaterne og derefter udvælge fokuspunkter, hvor der udarbejdes handleplaner udfra.
Vurdering af de enkelte spørgsmålsresultater
Vi vil i det følgende komme med vores vurdering af børnenes svar på de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet. Vi vil skrive børnenes svar i procenter. Først vises svarene før jul, og derefter vises det samlede svar for undersøgelsen før og efter jul3. Før jul deltog 19 børn og efter jul deltog 20 børn. Dernæst vil vi komme med evaluerende tanker i forhold til spørgsmålets indhold samt redegøre for, hvilken betydning spørgsmålet har i forhold til Kachotten. Til sidst vil vi komme med personalets opfattelse af børnenes svar. Heri vil vi også komme med beskrivelser af, hvad vi gør på nuværende tidspunkt, samt hvad vi vil gøre fremover for at ændre et eventuelt dårligt børnemiljø.
1. Bliver du drillet af de andre børn i børnehaven?
Ja, tit 10 % Nogle gange 36 % Nej 52 %
Ja, tit 7 % Nogle gange 28 % Nej 64 %
Det er svært at vide hvordan børnene hver især har forstået spørgsmålet, og spørgsmålet rejser mange reflekterende spørgsmål for os som pædagogisk personale. Hvordan opfatter børnene ”drilleri”? Og hvad forstår børnene ved ordet ”tit” i svarmulighederne? Kan drilleri helt undgås i en institution, hvor så mange børn er samlede på et sted? Skal det undgås, eller er det en del af det, at blive rustet til et voksenliv? Hvor ligger grænsen mellem godmodigt drilleri og mobning? Hvad er forskellen på at blive drillet og skændes/være uenige?
Personalets opfattelse:
Vi tror i personalegruppen, at børnene ikke tænker ordet drilleri som noget rart. Derfor ønsker vi ikke, at der er nogen børn, der har oplevelsen af tit at blive drillet. Vi oplever ikke, at vi har børn i Kachotten, der bliver mobbet. Vi kan indimellem opleve, at et barn bliver udelukket fra nogle lege, men vi har også oplevet, at vi har redskaber, der hjælper disse børn til at komme ind i fællesskabet igen. Bl.a. er inklusionstankegangen en del af vores pædagogiske praksis, og vi benytter os meget af små grupper og det fælles tredje.
Vi vil fortsat have konflikthåndtering som et fokuspunkt. Vi tror ikke, at det kan undgås, at børnene ind imellem kan opleve at blive drillet. Vi mener, at det er vigtigt at give børnene redskaber, så de kan takle sådanne situationer bedst muligt. Dette gør vi ved at være nærværende voksne, der guider og hjælper i svære situationer. Samtidig bruger vi tid på at snakke om eksempelvis venskaber til samling og gruppetimer.
2. Bliver du skældt ud af de voksne i børnehaven?
Ja, tit 5 % Nogle gange 52 % Nej 42 %
Ja, tit 5 % Nogle gange 56 % Nej 38 %
Igen er det interessant at vide, hvad børnene lægger i ordet ”tit”. Har barnet umiddelbart inden spørgeskemaet gik i gang fået at vide, at det ikke må kaste med legetøjet, så har det måske en opfattelse af, at de voksne ”tit” skælder ud, da det er det, der ligger i frisk erindring.
Hvad forstår børnene ved ”at skælde ud”? Hører en påmindelse om eksempelvis ikke at råbe indenfor også ind under denne kategori? Eller skal stemmen være hævet før det er skældud?
En observation der illustrere forskellig opfattelse af skæld-ud: En dreng siger under gruppetime med skolegruppen til den voksne: “Hvor er du ond”. Den voksne spørger ind til, hvad han mener med det. Han siger, at hun lige har snakket grimt til børnene, og at hun lige har skældt gruppen ud. Umiddelbart inden har hun taget en snak med dem om, hvorfor det kan være et problem, at man fjoller hele tiden, og hvilket betydning dette kan have, når man går i skole. Hun har på intet tidspunkt hævet stemmen og snakken foregik som dialog med gruppen. Derfor har hun ikke opfattet det som skæld-ud.
Personalets opfattelse:
Vores opfattelse er ikke, at vi skælder ud ”tit” i Kachotten. Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke hæver stemmen, men at vi i stedet har en anerkendende tilgang til børnene, går ned i øjenhøjde og i dialog med børnene.
Vi oplever dog, at det i visse situationer kan være nødvendigt at hæve stemmen. Dette sker især, når alle børnene er samlet på et sted. Vi bruger derfor små grupper så ofte, som det kan lade sig gøre.
Vi har siden undersøgelsen indført en ny form for samling, da vi oplevede vores samlinger som meget larmende og urolige. Vi følte os ofte nødsagede til at hæve stemmen for at overdøve børnene. Vi har bl.a. lavet bedre struktur på samlingen, rykket tidspunkt, lavet tavle for at gøre det mere visuelt og indført Eliot, som er en tale-elefant, der hjælper børnene til, at det kun er et barn ad gangen, der taler.
3. Kan du lide at være ude på legepladsen?
Ja, tit 84 % Nogle gange 10 % Nej 5 %
Ja, tit 71 % Nogle gange 15 % Nej 12 %
Da legepladsen er en vigtig del af vores hverdag i institutionen, er det vigtigt for os, at børnene kan lide at være der. Vi vil gerne have en legeplads, der inspirerer og udfordrer børnene. Derudover er natur og naturfænomener en del af Herlev kommunes rammeplan, og vi mener, at uderummet bl.a. kan være med til at udfordrer børnene motorisk på en anden måde end indenfor.
Vi kan i undersøgelsen se, at nogle børn svarer nej til, om de kan lide at være på legepladsen. Kan dette have noget at gøre med vejret? Da undersøgelsen blev foretaget, var der sne, og det var meget koldt. Vi ved, at nogle af vores børn har det svært med kulde. Et par stykker af de små bliver nemt så kolde, at de græder, og vi har haft et barn, hvor vi fandt ud af, at hun valgte at sove til middag for at undgå at komme ud. Vil resultatet af undersøgelsen se anderledes ud, hvis det var sommer?
Personalets opfattelse:
Vi er meget glade for at se, at så mange af børnene svarer positivt i forhold til legepladsen. Vi vil dog gerne arbejde på, at alle børn bliver glade for at være ude. Vi har siden undersøgelsen gået i gang med at forny vores legeplads med nye større redskaber, der skal udfordrer børnene motorisk på forskellig vis. Vi kunne også tænke os en ide-bank til forskellige aktiviteter, vi som voksne kan sætte i gang for børnene.
Derudover kunne det være spændende at lave en undersøgelse blandt børnene, der går lidt mere i detaljer med, hvad børnene synes, der er sjovt at lave, når de er ude på legepladsen og så arbejde videre på baggrund af deres svar.
4. Driller du de andre børn i børnehaven?
Ja, tit 0 % Nogle gange 10 % Nej 89 %
Ja, tit 2 % Nogle gange 10 % Nej 87 %
Har børnene et realistisk billede af sig selv, eller svarer de bare ”det rigtige” og det, som de tror, at de voksne vil høre?
Den voksne, der sad sammen med børnene under spørgsmålene, bemærkede, at det barn, der har svaret “ja, tit”, ikke er et barn, der driller. Hun er kun 3 år, og vi har en formodning om, at hun ikke har forstået spørgsmålet.
Personalets opfattelse:
Se personalets opfattelse under spørgsmål 1.
5. Hjælper de voksne, hvis der er nogen der driller?
Ja, tit 47% Nogle gange 42 % Nej 10 %
Ja, tit 58 % Nogle gange 33 % Nej 7 %
Svarer børnene ”nogle gange” eller ”nej”, fordi de selv kan løse deres konflikter? Eller opfatter børnene de voksne som afvisende, når de har brug for hjælp? Igen kan vi også stille spørgsmålet: hvad forstår børnene ved dril?
Det er vigtigt for os, at børnene oplever, at vi er der, hvis de har brug for vores hjælp. Samtidig er det også vigtigt, at børnene tilegner sig redskaber til selv at løse problemerne indbyrdes.
Personalets opfattelse:
Vi vil fortsat være opmærksomme og nærværende voksne. Vores opfattelse er, at vi hjælper, når børnene har brug for hjælp, men vil være mere opmærksomme på, om alle børn beder om hjælp, eller om nogen trækker sig i legen med de andre børn.
6. Kan du lide at lege i tumlerummet?
Ja, tit 73 % Nogle gange 15 % Nej 10 %
Ja, tit 82 % Nogle gange 12 % Nej 5 %
Spørgeskemaet brugte ordet tumlerum eller puderum. I Kachotten bruger vi ordet ”kælderen”. Dette kan måske have forvirret nogle af børnene. I Kachotten er det sådan, at en gruppe af de ældste børn gerne må være alene i kælderen uden en voksen. De mindre børn har altid en voksen med i kælderen Vi har puder i kælderen og mener, at dette kan give børnene nogle gode udfordringer motorisk. Derfor er det godt, hvis børnene kan lide at lege i kælderen.
Personalets opfattelse:
Det er vores opfattelse, at alle børnene kan lide at komme i kælderen. Dette bygger vi på de jubelråb, der møder os, når vi meddeler, at nogen skal i kælderen. Vi har fokus på, at de mindre børn kommer i kælderen med en voksen, så de lærer at begå sig dernede, og så de bliver trygge i rummet til den dag, de får lov til at gå derned uden en voksen. Dette vil vi stadig prioritere, i så høj grad som hverdagen tillader det.
7. Kan du lide at lege alene i børnehaven?
Ja, tit 36 % Nogle gange 5 % Nej 57 %
Ja, tit 23 % Nogle gange 12 % Nej 64 %
Skal man kunne lide at lege alene? Er børnene i Kachotten bare gode til at tage en pause fra hverdagens stress og jag? Har dem, der har svaret nej, behov for at lege alene, eller har de svaret nej fordi, det har de ikke lyst til? Hvorfor ønsker nogle børn at lege alene? Kniber det med venskabsrelationer? Eller har børnene bare behov for at trække sig lidt og fordybe sig i egen leg? Måske også et behov for at hvile ørene fra megen råberi.
Personalets opfattelse:
Vi mener, at det er fundamentalt, at børnene evner at indgå i sociale relationer. Vi ser det nødvendigvis ikke som noget negativt eller bekymrende at lege alene. Faktisk kan det opleves som en kompetence, der er værd at påskønne. Vi ønsker dog ikke, at det enkelte barn leger alene, hvis det oplever det som en eksklusion af fællesskabet og derfor ikke er selvvalgt, at det leger alene. Som tidligere nævnt er inklusion en vigtig del af vores pædagogiske praksis, Vi vil fortsat bruge megen tid på små grupper og brug af det fælles tredje, for at undgå at det enkelte barn føler sig ekskluderet.
Vi benytter os i personalegruppen af relationscirklen som pædagogisk redskab til at få øje på børnenes indbyrdes relationer i børnegruppen, hvilket også gør det tydeligt for os, hvilke børn der eventuelt leger alene, fordi det bliver ekskluderet.
8. Har du en god ven i børnehaven?
Ja, tit 63 % Nogle gange 36 % Nej 0 %
Ja, tit 64 % Nogle gange 33 % Nej 2 %
Også i forbindelse med dette spørgsmål er der forskellige faktorer, der har kunnet spille ind i forhold til børnenes negative svar. Har barnet lige haft en konflikt? Var bedstevennen eller -veninden syg den dag? Børnene kan være styrede af deres umiddelbare korttidshukommelses-følelser. Er det måske fordi, de har flere venner og ikke kan vælge én?
Personalets opfattelse:
Det er et mål for os, at alle børn skal have mindst en bedste ven i Kachotten. Dette er en værdi, som vi arbejder målrettet med, og som er en vigtig del af vores pædagogiske praksis. Igen kan vi som pædagogiske redskaber nævne små grupper, det fælles tredje og relationscirklen. Det er positivt at så mange af børnene har svaret ”ja, tit”. Vores mål er dog, at 100 % vil svare ”ja, tit”, og derfor vil dette fortsat være i fokus og have høj prioritering i vores daglige pædagogiske arbejde.
9. Leger du spændende og sjove ting i børnehaven?
Ja, tit 63 % Nogle gange 26 % Nej 10 %
Ja, tit 69 % Nogle gange 20 % Nej 10 %
Igen kan det have betydning for svaret, hvad barnet har oplevet i løbet af den dag, spørgeskemaet bliver gennemført. Har barnet lige siddet og lavet ingenting? Eller har barnet lige brugt lang tid på at rydde op? Dette kan resultere i et negativt svar, selvom barnet som regel leger og har det sjovt sammen med alle sine venner.
Vi har i Kachotten valgt fortsat at have indretning og læringsmiljøer som et fokuspunkt i vores pædagogiske praksis. Derfor har det stor betydning for os, at børnene altid kan finde inspiration i institutionens mange ”rum” til lege, de synes er sjove og spændende.
Personalets opfattelse:
Det skal være sjovt, at gå i Kachotten. Men vi kan ikke være sikre på, at det er alle børn, der altid synes, at det er sjovt og spændende at være i børnehave. Vi arbejder dog differentieret og er gode til at læse børnene og tage udgangspunkt i barnets spor.
Det er spændende for os som personale at reflektere over, hvad “spændende og sjove lege” er? Hvad er ”spændende og sjove lege” set fra et børneperspektiv? Er det lege børnene imellem? Eller kan børnene bedre lide lege eller aktiviteter, der er igangsat af en voksne. Her vil det også lave en undersøgelse, der går mere i dybden med emnet.
10. Kan du lide at være på tur med børnehaven?
Ja, tit 68 % Nogle gange 21 % Nej 10 %
Ja, tit 69 % Nogle gange 20 % Nej 10 %
Det er vigtigt for os i vores arbejde med læreplaner at kunne supplere input fra Kachotten med de input og udfordringer, som både nær- og lidt-fjernere-miljø kan give børnene. Derfor er det vigtigt for os, at børnene kan lide at tage på tur. Det øger også mulighederne for læring, hvis børnene er glade for og interesserede i det, der sker.
Vi har børn, der ikke kan lide at gå langt og bliver trætte. Er dette fokusset for dem, der har svaret nej til spørgsmålet? Nogle børn kan bedre lide den tryghed, der er i institutionens vante rammer. Er det grunden til de negative svar?
Personalets opfattelse:
Da størstedelen af børnene kan lide at tage på tur, og da vi som sagt mener, at ture er et godt pædagogisk redskab til ”anderledes” læring, vil vi stadig tage på ture ud af huset. Vi er på nuværende tidspunkt vandt til, at det er hele børnehavegruppen, der tager af sted. Vi vil gøre det mere “normalt” og legalt at tage på ture i små grupper, for at vi som voksne kan have bedre mulighed for at tage hånd om de børn, der ikke føler sig trygge ved ture. Samtidig vil vi være mere opmærksomme på at tage på korte ture, når der rykker børn op fra vuggestuen.
Det vil også her være spændende, at lave en mere specificeret undersøgelse af hvilke ture børnene bedst kan lide og derudfra arbejde videre med at gøre turene bedre set fra et børneperspektiv.
11. Synes du, at de voksne er søde ved børnene i børnehaven?
Ja, tit 68 % Nogle gange 21 % Nej 10 %
Ja, tit 69 % Nogle gange 23 % Nej 7 %
Børnene er i Kachotten en stor del af deres hverdag, og det er derfor vigtigt for os som pædagogisk personale og omsorgspersoner, at børnene kan lide de voksne og føler sig trygge, når de er hos os. Vi er klar over, at børnene muligvis ikke altid synes, at vi er søde, da børnene ikke altid kan få deres vilje og derved oplever voksne, der siger nej til dem i bestemte situationer.
Der er mange faktorer, der kan spille ind i forhold til, hvordan børnene svarer på dette spørgsmål. Hvor voksensøgende er barnet i hverdagen? Nogen børn har brug for meget voksenkontakt andre næsten ingen. Har barnet umiddelbart inden fået besked på at rydde op? I så fald synes barnet måske ikke, at de voksne er så søde, som da det tidligere på dagen lavede fine perlehalskæder med selv samme voksne.
Der er her interessant at nærlæse resultatet: Det er piger, der har svaret nej til spørgsmålet. Ingen drenge har svaret nej. Et svar på dette kunne måske være, at vi i børnehaven har en stor gruppe er små piger, der muligvis ikke har forstået spørgsmålet.
Personalets opfattelse:
Dette punkt er spændende og kan opleves ”svært”. Det er dog et punkt, som skal italesættes i personalegruppen. Hvad vil det sige at være sød? Er det, når barnet får sin vilje? Er det fordi, det enkelte barn har en speciel tilknytning til én voksen? Eller er det fordi, et barns forældre anerkender en ansat specielt meget hjemme?
Vi mener ikke, at vi kan komme det nærmere i forhold til en handleplan, men vil fortsat være opmærksomme på vore relationer til børnene. Dette gør vi bl.a. med en matrix-metode.
12. Kan du finde det legetøj, du gerne vil lege med i børnehaven?
Ja, tit 63 % Nogle gange 26 % Nej 10 %
Ja, tit 64 % Nogle gange 28 % Nej 7 %
Indretning og læringsmiljø er et af institutionens fokuspunkter, og bl.a. derfor er det meget vigtigt for os, at børnene bliver inspirerede af vores legetøj, og at de finder det overskueligt.
Mange børn leger med det, de lige falder over. Jo ældre de bliver, har de en tanke med, hvad de skal lege, inden de går igang. Da vi har valgt at tage lidt yngre børn med i undersøgelsen, kan dette måske have indvirkning på resultatet.
Også ved dette spørgsmål kan det være forskelligt, hvordan børnene forstår spørgsmålet. Et barn rejste sig eksempelvis fysisk op fra stolen for at gå ind og finde legetøjet. Nogle børn har måske forstået det som: ”Er der det legetøj i børnehaven, som du allerhelst vil lege med?” Hvis barnet helst vil spille Nintendo, så er svaret tydeligvis nej, da vi ikke har Nintendo i børnehaven. Dette betyder dog ikke, at vi bør anskaffe os en stak Nintendoer til institutionens legetøjsbeholdning.
Personalets opfattelse:
Som sagt er indretning og læringsmiljøer en del af vores pædagogiske praksis. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at vi bruger tid på udstillinger, der skal inspirere børnene til leg. Derudover lærer børnene tidligt, at det forskellige legetøj har deres egne pladser, og når tingene ligger de rigtige steder, er det også meget nemmere, at finde det igen. Vi tolker ud fra svarprocenterne, at vi på dette punkt er godt på vej, og at vi skal blive ved med at lave udstillinger og bruge tid på indretning og læringsmiljøer.
Vi oplever at alt vores legetøj bliver brugt, og vi er gode til at skifte legetøjet ud med noget ”nyt” fra depotet, hvis vi oplever, at noget legetøj ikke fanger børnenes interesse i en periode. Også på dette punkt følger vi børnenes spor.
Det kunne det være spændende at lave en undersøgelse blandt børnene, der kunne vise os, hvilket legetøj børnene kunne tænke sig, at der var i børnehaven.
13. Er der rart at være i børnehaven?
Ja, tit 63 % Nogle gange 36 % Nej 0 %
Ja, tit 69 % Nogle gange 25 % Nej 5 %
Dette spørgsmål er meget vigtigt for os, da vi er en stor procentdel af barnets vågne timer. Igen kan svaret dog være påvirket af hændelser, der er foregået umiddelbart inden barnet sætter sig ved spørgeskemaet, og er muligvis ikke så meget en overordnet vurdering af, om barnet kan lide at gå i børnehave, som spørgsmålet egentlig skulle lægge op til.
Et barn svarer nej til spørgsmålet efter at have svaret positivt på alle andre spørgsmålet. Den voksne, som sidder med i rummet, vælger at spørge ind til dette, og barnet svarer, at det hellere vil være derhjemme. Dette er jo en rigtig dejlig forklaring, men ikke noget man kan læse ud af svarprocenten.
Personalets opfattelse:
Vi kan godt forstå, at børn helst vil være hjemme hos deres far og mor, og dette er bestemt ikke noget vi hverken vil eller skal lave om på. Vi er tilfredse med svarprocenten, men dette betyder ikke, at vi ”kan hvile på laurbærene”. Vi vil altid udvikle os og tilpasse vores børnemiljø til børnegruppen.
Evaluering af ”Det Talende Spørgeskema”
Da det er første gang, at vi har lavet en børnemiljøvurdering i Kachotten, har vi ikke haft tidligere erfaringer at reflektere, evaluere og bygge videre på. Vi har derfor benyttet os af et materiale, der umiddelbart lød godt og som virkede nemt at gå til. Vi har nu gjort os nogle erfaringer, der gør det muligt at videreudvikle vores børnemiljøvurdering og derved gøre det bedre næste gang.
Vi har fundet ud af, at det er svært at lave handleplaner, der udelukkende bygger på svar givet i procenter. Vi arbejder med børn, der hver især har forskellige personligheder og baggrunde. Dette har indflydelse på, hvordan det enkelte barn svarer på spørgsmålene. Nogen børn (måske især de yngste) svarer på baggrund af, hvad der er sket i børnehaven indenfor de sidste par timer. Barnet kan eksempelvis godt lide at lege i kælderen, men har lige haft en konflikt med en ven dernede og svarer derfor nej til ”Kan du lide at lege i tumlerummet”. Da vi ikke kan vide, hvad der ligger til grund for barnets svar, er procenter et unuanceret resultat at lave handleplaner ud fra.
Det er også svært at sige, hvad børnene forstår ved de forskellige svarmuligheder: Forstår børnene hvad der ligger i ordet “tit”? “Nogle gange” er en relativ størrelse. Er “nogle gange” halvFULDT eller halvTOMT?
Det er heller ikke sikkert at alle børnene forstår alle spørgsmålene? Og har hvert enkelt barn forstået spørgsmål og svar på samme måde som de andre børn? Som tidligere nævnt har et barn ved spørgsmålet “Kan du finde det legetøj, du gerne vil lege med i børnehaven?” forstået det som en opfordring til aktivt at gå ind i børnehaven og hente noget legetøj.
I vejledningen til spørgeskemaet står det anført, at målgruppen er de 5-6 årige. Vi valgte dog i Kachotten, at alle børnene i børnehaven skulle være med i undersøgelsen. Dette gjorde vi som tidligere nævnt, da vi vurderede, at nogen af de yngste børn godt kunne svare reelt på spørgsmålene. Vi mente, at de også skulle have mulighed for at komme med deres input til undersøgelsen. Samtidig er Kachotten en lille institution, og vi havde kun fem børn, der aldersmæssigt kunne deltage. Dette, syntes vi, var en meget lille målgruppe at lave en børnemiljøvurdering udfra.
Vi er nu efter at have prøvet Det Talende Spørgeskema to gange nået frem til, at det at lade de yngste børn deltage gør, at svarprocenterne bliver alt for usikre, og at vi derfor alligevel ikke kan bygge videre på resultaterne på en tilfredsstillende måde.
Konceptet omkring ”Det Talende Spørgeskema” er godt. Det giver en god effekt, at det er en stemme, som børnene ikke kender, der stiller spørgsmålene. Dette gør børnenes svar mere anonyme, og det giver en lidt højtidelig stemning. Det enkelte barn kan derved svare ærligt uden at føle, at de skal stå til ansvar for det. Vi er også glade for vores beslutning om, at en fra vuggestuen sad med ved besvarelserne, da vi oplevede, at vores overvejelser inden var rigtige. Der var ingen af børnene der lod sig mærke med, at hun sad der.
Vi synes, at vores nuværende resultater af ”Det Talende Spørgeskema” er for tyndt et grundlag at lave handleplaner for et bedre børnemiljø udfra. Men vi har gjort os nogle erfaringer, der gør, at vi kan lave handleplan for, hvordan vi fremover vil arbejde med vores børnemiljøvurderinger.
Handleplan for Kachottens fortsatte arbejde med Børnemiljøvurderingen
Vi vil gerne fortsætte med at benytte os af ”Det Talende Spørgeskema”. Vi vil dog næste gang kun lade børn inden for den anbefalede alder deltage. Måske kan vi så udelukke så mange usikkerheder i forhold til svarene, at vi kan bruge svarprocenterne til lidt mere.
Vi er i vores gennemgang og analyse af resultaterne fra ”Det Talende Spørgeskema” nået frem til, at materialet er for tyndt et grundlag at udarbejde handleplaner udfra. Vi har derfor besluttet at supplere ”Det Talende Spørgeskema” med et andet materiale, der er stillet til rådighed af Udviklingsforum4. Dette materiale går i dybden med de enkelte rum. Vi har i vores gennemgang af ”Det Talende Spørgeskema” efterlyst udspecificerende undersøgelser af, hvad børnene synes er sjovt at lave i eksempelvis tumlerummet og på legepladsen. Dette kan vi gennem dette materiale få belyst i et børneperspektiv.
I forhold til vuggestuen har en pædagog foretaget observationer, men da dette endnu ikke har været drøftet sammen med resten af personalet på stuen5, kan vi ikke på nuværende tidspunkt lave nogle handleplaner for vuggestuen.
Selvom vi ikke kan lave deciderede handleplaner, synes vi, at spørgsmålene har givet anledning til en masse gode refleksioner, og vi er blevet bekræftede i, at mange af vores pædagogiske praksisser er rigtige og virker. Derfor synes vi som personalegruppe, at vi har fået meget ud af at lave denne børnemiljøvurdering
Status- og perspektivering 2011
Indledning.
Personale situationen i Kachotten
År 2010 har været et anderledes år præget af mange uforudsigelige forhold, der har bevirket frustrationer og hårdt arbejde, men også mange glæder for alle medarbejdere i Kachotten.
Personale situationen har været ustabil grundet private forhold, såsom langtidssygdom, barsel, dødsfald og alvorlig sygdom i nær familie. Det skal nævnes, at denne lille og ellers så stabile personalegruppe er kommet godt igennem krisen. Dette skyldes, at vi undervejs evnede at finde overskud til målrettet at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Værdier som arbejdsglæde, kommunikation og anerkendelse af hinandens kompetencer har vist sin vigtighed og har haft stor betydning for vores fortsatte samarbejde.
Processen har endvidere vist, at personalet i Kachotten skal ses som en unik gruppe, der arbejder yderst professionelt og at de, i de mangeartede udfordringer og spændingsfelter de i det daglige agerer i, formår at skabe kvalitet og at arbejde for hinanden.
I det forgangne år har vi i gennemsnit haft 41 enheder - 12 vuggestue og 20 børnehavebørn - i Kachotten. Børnesammensætningen har dog gjort, at vi har fået etableret en flaskehals, der har betydet, at vi har haft to børn på langt over tre år i vuggestuen, da der fysisk ikke har været plads i børnehaven. Dette har betydet, at vi ikke har været på ”vippen”.
Implementeringen af Kachottens madordning er gået over alt forventning. Børn, forældre og personale er glade og tilfredse og savner ikke madpakkerne!
År 2010 blev året, hvor de pædagogiske snakke har været i spil. Spørgsmål som ”hvorfor gør vi det, vi gør?” og ”hvordan gør vi det, vi gør?” har givet anledning til mange snakke og resulteret i en færdiggjort ”Beskrivelse af den pædagogiske praksis”.
Status- og Perspektivering i forhold til arbejdet med de overordnede strategier.
Klimastrategien
Energimærkningsrapporten ligger til grund for vores nuværende og fremtidige energibesparelsesprogram.
Status:
Vi har i Kachotten valgt at have en energi-ansvarlig udover lederen.
Vi har i 2010 investeret i ny belysning i vuggestue og børnehave samt skiftet alle el-pærer ud med sparepærer. Vi har endvidere købt to nye frysere. Derudover er alle termostater indstillet på max 3.
Perspektivering:
I det kommende år ønsker vi at få indstillet vores varmeanlæg til natsænkning. Vi ønsker håndfri armaturer på børnetoiletter og isolering af vandrør i kælderen. Derudover påtænker vi at indkøbe nyt komfur, tørretumbler og vaskemaskine. Til medfinansiering af vores investeringer vil vi ansøge ”den særskilte pulje”.
Status- og Perspektivering i forhold til arbejdet med Dagtilbudsloven(læreplanerne).
Herlev i bevægelse
I Kachotten understøtter vi børnenes bevidsthed af kroppen på flere niveauer, både ude og inde.
Status:
Naturligt lærer børnene i en tidlig alder at gå på trapper, da vi er et hus med mange sådanne. Derudover har vi haft specifikt fokus på kroppen i børnehaven til gruppetimer, hvor vi bl.a. har kigget på lungekapacitet, indre organer og lavet rytmiklege med fokus på kroppen. Vuggestuen har fast ”kælder-dag” om torsdagen, hvor børnene bliver udfordret motorisk ved leg med bolde og store puder. Til stor glæde for alle, skal nævnes, at Kachottens længe ventede legeplads er blevet færdig og indviet. Dette har givet børnene flere motoriske udfordringer i hverdagen.
Perspektivering:
Vi har i Kachotten ændret vores årshjul således, at læreplanstemaerne der lægger til grund for vores overordnede pædagogiske planlægning. Dette betyder, at der er ekstra fokus på ”Krop og bevægelse” to måneder om året. Derudover påtænker vi at investere i en stor krop med udtagelige organer.
Status- og Perspektivering i forhold til arbejdet med Rammeplanen.
Børn og søvn
Status:
Vi har i 2010 haft fokus på at følge barnets egen søvnrytme/mønster. Dette gør vi for at styrke barnets trivsel, udvikling og sundhed. Vi oplever igennem vores pædagogiske praksis, at børnene har større overskud, færre konflikter og er mere motiverede og udhvilede. Vi hjælper det enkelte barn med at finde sin egen søvnrytme ved at lytte til barnets egne signaler og skabe ro og nærvær.
Perspektivering:
Vi ønsker, at ovenstående bliver en implementeret del af den pædagogiske praksis i Kachotten.
Forberede vuggestuebørn til at blive blefri
Status:
Vi har i det forgangne år haft fokus på at støtte det enkelte barn til at blive blefri, når barnet er klar til dette. Dette for at give barnet succesoplevelser og styrke barnets selvhjulpenhed. Vi læser og efterlever barnets signaler og når barnet er klar, skærper vi bevidst barnets opmærksomhed og opmuntrer til at bruge toilettet.
Perspektivering:
Vi ønsker, at ovenstående bliver en implementeret del af den pædagogiske praksis i Kachotten.
Det fælles indsatsområde i forhold til ”det betydningsfulde samarbejde”.
Forældresamarbejde
I Kachotten tager vi udgangspunkt i, at det er forældrenes børn, og at det er forældrene, der kender deres børn bedst. Vi ønsker derfor et respektfuldt samarbejde med det enkelte barns forældre omkring barnets trivsel, udvikling og sociale kompetencer.
Perspektivering:
Vi synes i Kachotten, at vi har et rigtig godt samarbejde med forældrene. Vi vil sætte forældresamarbejde på dagsordenen på henholdsvis personale-møde og bestyrelses-møde. Dette for at lave brainstorming og tænke nye tanker for det betydningsfulde samarbejde.
Mobbe-politik for Kachottens børn
Udarbejdet juli 2011
Definition af mobning
For os er der forskel på drilleri og mobning.
Drilleri: Drilleri i en institution er almindeligt og uundgåeligt. Drilleri kan være for sjov og er med til at opbygge børnenes forståelse for indbyrdes humor. Drilleri er i nogle tilfælde kun sjovt for den ene part, og det er her vigtigt, at børnene lærer at forstå hinandens signaler og lærer at acceptere, at den anden siger fra. Drilleri er kortvarigt og foregår her og nu. Efterfølgende er det glemt. Drilleri foregår ofte også i forsøg på at få kontakt til et andet barn.
Mobning: Mobning er ikke ment for sjov, men starter ofte som drillerier, der bliver hyppigere og som sker over en længere periode mod det samme barn. Et barn er mobbet, når det gentagne gange og over en vis tid, bliver udsat for negative handlinger fra et eller flere børn. Mobning er med til at ekskludere et barn fra fællesskabet.
Vi er meget opmærksom på den glidende overgang der kan være mellem drillerier og mobning. Dette for at kunne lave så tidlig en indsats som muligt.
Eksempler på mobning
- Brug af nedsættende øgenavne.
- Gemme, ødelægge, stjæle pågældendes tin, f.eks. legetøj, tegninger m.m.
- Slag, spark, skub osv.
- Udelukkelse fra gruppen.
- Tvang og trusler.
Forebyggelse af mobning
- Vi har i Kachotten en kultur, der afspejler Herlev Kommunes værdier: Livsglæde, nærvær og omsorg, anerkendelse, respekt –at respektere andre, fællesskaber, medindflydelse. Denne kultur er med til at forebygge mobning.
- Vi har fokus på, at vi som voksne i Kachotten er gode rollemodeller som børnene kan spejle sig i. Vi er opmærksomme på hvordan vi agere, reagere og taler i forskellige situationer i løbet af børnenes hverdag i Kachotten.
- Børnene skal opleve og mærke anerkendende voksne, der tager dem seriøst og hjælper, når de kommer ud i svære situationer, hvor de har brug for støtte.
- Vi benytter i personalegruppen ”Relationscirklen” (se ”Beskrivelse af pædagogisk praksis”), der er et pædagogisk redskab til at kortlægger relationer børnene imellem. Dette gør vi for at kunne sætte så tidligt ind som muligt overfor eventuelle børn, der er i risiko-zonen i forhold til eksklusion.
- Hverandet år udarbejder vi i Kachotten en børnemiljøvurdering, for at sætte fokus på børnenes opfattelse af miljøet i Kachotten.
- Vi lærer børnene at indgå i sociale fællesskaber; at kunne aflæse andres mimik og tale, signaler og grænser.
- Vi gør børnene opmærksomme på deres egen attitude ved eksempelvis at opfordrer dem til at se sig selv i spejlet. Dette kan også gøres til en leg, hvor børnene lærer/oplever at mærke og se på sig selv i forskellige følelsesudtryk.
- Vi har i Kachotten en tilbagevendende fokus på venskaber og sociale spilleregler til f.eks. gruppe-timer og samling, hvor vi opfordrer til dialog. Herudover har vi også lavet et spil, der handler om venskaber.
- Vi benytter os af ”Det fælles tredje” (se ”Beskrivelse af pædagogisk praksis”) som pædagogisk redskab til at synliggøre barnets ”skjulte” kompetencer og stærke sider, både for barnet selv, den øvrige børnegruppe, forældre og personale.
- I Kachotten bliver alle børn mødt, som dem de er med alle deres forskelligheder. Dette taler vi åbenlyst om for at gøre forskelligheder så naturlige som muligt, så de ikke bliver til potentielle mobbe-emner.
- Vi roser børnene, når de er gode til at invitere hinanden med i leg.
- Vi har fokus på, at forældresamarbejdet har betydning for barnets trivsel i Kachotten. Det er ligeledes vigtigt, at vi gensidigt tager fat i eventuelle bekymringer så tidligt som muligt.
Handleplan i tilfælde af mobning
- Vi tager kontakt til forældrene til de implicerede børn og forelægger dem vores bekymring.
- Vi lægger sammen med forældrene en plan for hvordan mobningen stoppes og adfærden og attituden ændres.
- Evt. forældremøde
- Vi fortsætter med punkterne fra ovenstående afsnit om forebyggelse, men med en fokuseret indsats der er rettet mod de implicerede børn.
